Bike-Fit
Lige meget om du kører cykelløb eller om du cykler på arbejde tre gange om ugen, så har en optimal cykelposition en afgørende betydning for både din præstation og oplevelse på cyklen – uanset hvilken cykel du kører på.
Der kan være flere formål med at finde den optimale indstilling af din cykel, herunder blandt andet at øge komforten, ydeevnen, reducere skadesrisikoen og i sidste ende gøre din cykeloplevelse bedre. Målet er at finde den position og de løsninger, der passer netop dig, for vi må indse, at vi alle er forskellige; lige fra vores anatomiske skævheder til vores erfaring på cyklen.
I vores optik består det gode bikefit derfor af mere end blot forståelse for vinkler og tal på cyklen. Et dybdegående kendskab til kroppens systemer og personen bag, spiller en afgørende rolle for hvor meget cykelglæde du får efter et bikefit.
Bike-Fit pakke indeholder;
Interview
Inden justeringen af din position på cyklen er det afgørende, at vi kender dig. Derfor vil interviewet tage udgangspunkt i din historik, erfaring, træningsrytmer, og målsætning. Her kigges der efter generelle fysiske styrker/svagheder, træningserfaring, overtræning, gamle skader, styrt, arbejdsrelaterede belastninger.
Undersøgelse
Vi har alle asymmetri og skævheder, og disse siger meget om dine forudsætninger for at sidde på cyklen. Derfor gennemgås kroppen fra top til tå og undersøger bevægelighed, styrke, asymmetri/skævheder mv.
Bikefit
Ud fra interview og undersøgelse er hele fundamentet for bikefittet lagt, og justering af cyklen kan gå i gang, så den tilpasses netop dig. Vinkler og biomekanik bruges som en guideline, men ikke som en facitliste. Biomekanikken tages i betragting sammen med din historik og egen fornemmelse, fordi begge spiller en central rolle for at opnå en optimal position for power og komfort.
Under bikefittet er der tre kontaktpunkter på din cykel, som justeres i samspil med dig – sadel, styr og pedaler.
Opmåling af cykel
Efter dit bikefit får du dine data på opmåling af cyklen tilsendt.
Medbring
Cykeltøj til indendørs brug
Ren cykel og sko, pedaler, tøj, drikkedunk og et håndklæde
Har du andre sadler og frempinde liggende, må disse også gerne medbringes. Sørg venligst for at skruerne på dine klamper kan løsnes, således justeringer kan foretages.
Varighed: 90-120 minutter
Pris: 1200,-